9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Så kom bogen, vi har savnet.

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Så kom bogen, vi har savnet.

Lilli Gruwiers kogebog dækker et stort behov.

Mange gange har vi næsten følt os som en cd-afspiller på repeat, når vi har skullet svare på spørgsmålet: ”Jamen, hvordan bruger man det så?”

”Ja, den måde, vi selv bruger og spiser det ………”.

Forbrugerne har efterhånden forstået, at tang både er en sund og en bæredygtig afgrøde, men for mange er det helt sikkert stadig et relevant spørgsmål at få svar på, hvordan man anvender det i køkkenet, så man også kan blive overbevist om, at det smager godt.

Her er der nu kommet en ny kogebog, som kan hjælpe på vej.

Hverdagsmad med Tang, der udkom i slutningen af august på forlaget Turbine, er en rigtig hands on – bog: simpel og ganske ligetil. Nærmest som en brugsanvisning.
Den er skrevet i et letforståeligt sprog, og langt de fleste opskrifter er så ukomplicerede, at alle kan være med.
Lilli Gruwier skriver i forordet, at mange af retterne kan tilberedes på et stormkøkken eller over bål. Så hvad enten man blot tager en hurtig gåtur til stranden med familien, er i sommerhus, i kajak Danmark rundt, er naturvejleder eller kok, om man trænger til lidt lækkert eller vil prøve noget nyt i køkkenet, så kan man finde inspiration til at bruge tang, hor tangen enten fungerer som grøntsag, tilsættes som en krydderurt eller bruges som krydderi og smagsforstærker.

Bogen indeholder 50 opskrifter, så der er lidt at afprøve, og samtidig giver den en kort og præcis introduktion til tangens biologi og en præsentation af de mest almindelige tangarter.

Hverdagsmad med tang kan naturligvis købes i vores webshop: Hverdagsmad med tang

Der er i de seneste år udkommet flere udmærkede bøger, både kogebøger og biologifaglige bøger, om tang.
Biblen er nok stadig Ole G. Mouritsens bog fra 2009: Tang – Grøntsager fra Havet.


Mere lettilgængelige bøger med mange gode opskrifter er f.eks. Anita Dietz og Liselotte Andersens bog Tang – et hav af mad og Karen Lise Krabbe og Julie A. Swanes bog Høst ved havet – tang, skaldyr og strandurter.

I den rent biologifag litteratur kommer Danmarks Havalger, skrevet af specialisterne i marine makroalger Ruth Nielsen og Steffen Lundsteen  og udgivet i 2019 på Videnskabernes Selskabs nok til at stå i mange år som hovedværket.

Alle de nævnte bøger kan selvfølgelig også købes hos Læsø Tang: Litteratur om tang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *