9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Tilbud til lejrskoler

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Guidet tangtur på stranden

En guidet tangtur foregår på stranden, hvor eleverne indsamler og lærer om de forskellige tangarter og smager på forskellige tangprodukter lige fra almindelig tørret tang over tangchips til syltetøj, hvor almindelig sukker er erstattet af sukkertang. Der vil ligeledes blive fortalt om de mange andre muligheder for anvendelsen af tang i både industrien, medicin, gødning og foder m.m.

Målgruppe: fra 4. – 10. klasse. Fortællingen kan tilpasses alle klassetrin.

Varighed: ca. 1 time.

Sted: Storedal

Pris: kr. 700,- pr. time incl. smagsprøver

Ring eller skriv til Rie for flere oplysninger og aftale: mobil: 20234911 eller tl@tofteladen.dk

Mini-foredrag om tang

Et foredrag, der foregår ved virksomheden Læsø Tangs gårdbutik og produktionskøkken i udkanten af Byrum.

Her vil der blive fortalt om Tang, alle dens typer, hvordan den høstes, anvendes i fødevarer og på mange andre måder i fx industrien. Der vil være mulighed for at smage på nogle de forskellige produkter der sælges i gårdbutikken.

Målgruppe: fra 4. – 10. klasse.

Varighed: ½ time

Sted: Doktorvejen 16

Pris: kr. 350,- pr. 1/2 time incl. smagsprøver.

Ring eller skriv til Rie for flere oplysninger og aftale: mobil: 20234911 eller tl@tofteladen.dk

Om Læsø – set fra Læsø

Et (humoristisk) foredrag om Læsø med hovedvægten på øens situation som landets mindste kommune.
Foredraget indeholder en kort gennemgang af Læsøs kulturhistorie og dagliglivet for 1800 fastboende, herunder barnelivet og skolen, fritidslivet, erhvervsmulighederne, fiskeriet og turismen.

Desuden en let gennemgang af ”det særlige” ved Læsø: salthistorien, tanghusene, de store og beskyttede naturområder, den brune mod den gule bi, hummerfiskeriet osv.
Der er smagsprøver på både jomfruhummer og honning.

Desuden en lille orientering om forskellige kommunalpolitiske emner, bl.a. de tanker Læsø Kommune gør sig i forhold til overlevelse som selvstændig kommune, vækst, udligningsordninger og tilskud m.v.

Målgruppe: Fra 4. – 10. klasse. Fortællingen kan tilpasses alle klassetrin

Varighed: helst ikke under 1 time.
Sted: aftales nærmere

Pris: kr. 700,- pr. time incl. smagsprøver

Fortæller: Leif Ladefoged. Kontakt for nærmere aftale eller aftale: mobil: 29250919 eller leif@tofteladen.dk,

Dobbelt foredrag.
Den guidede tangtur og fortællingen om Læsø set fra Læsø kan mixes på den måde, at eleverne opdeles i to hold, som så hver får deres foredrag på hver deres sted, og så bytter man efter 1 time.

Målgruppe: Fra 4. – 10. klasse. Fortællingen kan tilpasses alle klassetrin

Varighed: ca. 2 ½ time

Sted: I Skovhytten og ved Storedal, beliggende med 10 minutters gåafstand.

Pris: kr. 1400,- pr. time incl. smagsprøver

Ring eller skriv til Rie for flere oplysninger og aftale: mobil: 20234911 eller tl@tofteladen.dk

Tanghusene.

Tanghusene er Læsøs allerstørste ”seværdighed”. Det er kulturhistorie i verdensklasse – og de aspirerer til at blive optaget på Unescos verdenskulturarvsliste.
En gang var det flere hundrede tanghuse på Læsø, men efter 300 – 400 år begyndte de stille og roligt at forfalde, og ingen var i stand til at sikre deres bevarelse, da der ikke kunne skaffes ålegræs til formålet og ingen kunne udføre håndværket:
Men så skete der noget. Store fonde gik sammen med Slots- og Kulturstyrelsen og besluttede at redde de sidste huse.

Foreløbig er 18 huse blevet gennemgribende restaurerede, og der er stadig penge til at redde yderligere et par huse.

Projekt-gruppen bag restaureringerne kan tilbyde et besøg i tanghusene, hvor eleverne kan høre om husenes historie og restaureringsarbejdet. Her kan eleverne f.eks. selv opleve arbejde med ålegræs eller man kan møde håndværkerne, der arbejder med restaureringerne.
Forudsætningen er selvfølgelig, at der arbejdes på et eller andet hus, når besøget finder sted.

I 2024 foregår arbejderne ved Hedvigs Hus på Linjevejen.
Eleverne kan cykle en tur langs Tanghusruten, og der kan arrangeres et møde med en håndværker eller tængemanden.

Fortæller: Leif Ladefoged. Kontakt for nærmere aftale eller aftale: mobil: 29250919 eller leif@tofteladen.dk,
Målgruppe: 7. – 10 klasse

Varighed: ca. 1 time + evt. cykel- eller gåtur langs tanghusruten

Sted: aftales nærmere.
Pris: kr. 600,- pr. time