9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Tang og bæredygtighed

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Tang og bæredygtighed

Tang og bæredygtighed.

Ruth Nielsen er lektor emerita ved Statens Naturhistoriske Museum i og Marianne Thomsen er nyudnævnt professor i bæredygtige fødevarer ved Københavns Universitet.

Det var med andre ord en kæmpestor akademisk viden, der blev præsenteret i to meget forskellige foredrag, som jeg var heldig at have mulighed for at opleve i weekenden den 19. – 20 mats.

Begge foredrag overbeviste mig heldigvis i, at Læsø Tang har fat i noget rigtigt, når vi i forretningsplanen lægger vægt på økologi, bæredygtighed, formidling af naturoplevelser og arbejder på at få de store alger på spisekortet i den helt almindelige daglige kost hos flest mulige danskere.

Ruth Nielsen udgav i 2019 sammen med Steffen Lundsteen to-bindsværket Danmarks Havalger. Det er ”en bibel” for folk med interesse for tang og alger. Næsten som det kunne forudses, blev den revet ned fra hylderne, da den udkom, og den kan ikke mere skaffes. (Mine sidste tre salgseksemplarer måtte jeg sende til Göteborg Universitet). Forhåbentlig genoptrykker Det kongelige Videnskabernes Selskab bøgerne, så den enorme viden, der er samlet i bøgerne, kan nå ud til endnu flere.

Måler med Danmarks havalger har været at omtale og beskrive alle de marine rød-, brun- og grønalger, der er registreret i de danske farvande.
Algeherbariet (pressede alger), hvori den ældste alge dateres til omkring 1656, er en hel central del af Ruth Nielsens ”kildemateriale” i sin forskning og nøgle til artsbestemmelsen.

Alger kan ikke gro og trives hvor som helst. Algerne er organismer, som indeholder det grønne klorofyl a og derfor ernærer og ved fotosyntese og næringssalt. De vigtigste forudsætninger er derfor, at der er tilstrækkeligt lys og en fast grund, som algerne kan fæstne sig til. Ruth Nielsen fortæller, at specielt kysterne omkring Hirsholmene, Nordre Rønner og Læsø kan give disse betingelser.

Derfor er netop havet omkring Læsø et oplagt sted at høste tang til konsum – mere end 200 forskellige tangarter er registreret her.

Algernes biologi er Ruth Nielsens speciale, og det er en fornøjelse – ja nærmeste en forudsætning – at låne af hendes forskning og viden, når jeg skal formidle på mine guidede tangture, tangsafarier og kurser og videregive begejstringen og alle de potentialer, som tangen har til et stadig større og større og mere og mere interesseret publikum.

Cirkulær økonomi.
I dag har vi en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, distribuerer, forbruger og smider ud. I en cirkulær økonomi er ressourcerne i et kredsløb – affald findes ikke.

Skal man vælge mellem en liniær og en cirkulær økonomi, så burde valget ikke være svært.
Når det alligevel er svært, så skyldes det naturligvis, at der gemmer sig store potentialer for privatøkonomisk profit i en liniær køb-og-smid-væk-økonomi.

Mængden af madspild fra de 50 % af jordens befolkning, der bor i større byer, er f.eks. opgjort til 600 million tons om året. Det er meget.
Hertil kommer at mad transporteres verden rundt med enorme klimabelastninger til følge: en mærkelig unødvendig praksis, når Marianne Thomsen med egne ord bl.a. kan dokumentere, at “Today we eat what is produced here and there, some things that are grown there are also grown here.”

Tang er en del af løsningen på såvel en truende fødevaremangel i verden som en massiv emissions i energisektoren.

Det vil være sunde fornuft – måske i virkeligheden den eneste mulighed for neutralt forbrug for os alle – hvis tangdyrkning intensiveres og erstatter såvel fossile brændstoffer som fødevarer baseret på animalske produkter.

I forhold til fødevarerne er det lige nøjagtig en af målsætningerne for Læsø Tang: ”Hej alle sammen: Spis mere tang.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.