Spisetang kan rette op på nytårsskaderne, men skal markedsføres bedre.

Efter en veloverstået jul og et nytår, hvor tonsvis af andesteg og sylte, stimevis af marinerede sild, kilometervis af medisterpølse og tøndevis af sukkerbrunede kartofler, læssevis af risalamande og stakkevis af kransekage er blevet konsumeret og roligt er sunket til bunds i sækken sammen med spandevis af gløgg, rødvin og champagne, er det måske på tide igen at fokusere lidt på lettere føde- og næringsmidler.

Det kan vel ikke overraske, at Læsø Tang vil forelå, at fokus rettes mod spisetang.
Tangen har mange af de positive egenskaber, der skal til for at rette lidt på ødelæggelserne. Det er både sandsynliggjort, oplevet og bevist.

Vi glæder os til at møde massevis af enige forbrugere i webshoppen på https://laesoetang.dk/shop/ i løbet af de kommende dage og uger.
Og det skal nok være i webshoppen, for det er desværre stadig det store flertal af dagligvareforretninger, der ikke har spisetang på hylderne – evt. lidt sushiplader af asiatisk oprindelse, hvis butikken vil kalde sig velassorteret.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor kan tang ikke købes her, der og alle vegne ligesom ris, rosiner og ristede løg?

Det er der jo sikkert flere grunde til. Hvis man følger en traditionel markedsøkonomisk forklaring og tror på sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, så skyldes det jo nok., at der mangler efterspørgsel.

Og det er uomtvisteligt rigtigt. Men der var heller ingen efterspørgsel efter vodkanisser før 2003, da nisserne pludselig kiggede frem fra hylderne.

Efterspørgsel kan styres og styrkes – og der er virkelig brug for, at den danske tangbranche går sammen om at udbrede ”det glade budskab”, og vi skal arbejde på, at trendsættere, forbrugere og rollemodeller både inden for madlavning og kogekunst, indenfor sundhed og velvære og inden for klima- og miljøbeskyttelse bidrager til at fremme kendskabet.

Og hvorfor ikke? Tang smager jo godt, det er sundt og produktionen kan foregå helt bæredygtigt.

Det burde være nemt at forklare.