Læsø Gin – et samarbejde, der smager rigtig godt.
Torsdag den 15. oktober 2020 præsenteres en helt ny Læsø smag.
Den nye smag kombinerer først og fremmest enebær og sukkertang. Der er selvfølgelig tale om en en gin.
Det er den lokale livsstilsbutik Læsøshoppen og Læsø Tang, der i et samarbejde har fået produceret en gin hos Knaplund Distilleri.
Ginen bliver frigivet ved et release party i Læsøshoppen, hvor intereserede får lejlighed til at prøvesmage de helt klare dråber – både ren eller som traditionel GT.
Den nye Læsø Gin er på en gang traditionel og ny.
Smagsingredienserne er naturligvis de normale for gin, det vil sige enebær, koriander, peber, citrionskal, og angelika – også kendt som englerod, og det nye er så kombinationen med sukkertang, der bidrager med sødme, friskhed og et lille strejf af lakrids.
Navnet ”gin” stammer fra det hollandske navn genever, som har oprindelse i det franske ord for enebær geniévre,.
Selve drikken gin kan føres tilbage til 1600-tallet, hvor en læge fandt på at blande alkohol med enebær, og lancerere gin som et godt og billigt middel mod smerter i nyrerne.
Det var dengang, der var noget ved at gå til læge.
Læsø Gin har en alkoholstyrke på 40 % og sælges kun i de to butikker Læsøshoppen og hos Læsø Tang.
Prisen for den nye Læsø Gin er 345 kroner for 500 ml.