9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Tang i skolemaden.

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Tang i skolemaden.

Læsø Skole er en af de eneste skoler i Danmark, der tilbyder eleverne et måltid varmt mad hver dag – gratis.

Selvfølgelig er maden ikke gratis, men for eleverne koster den ingenting.

Rie var inviteret som oplægsholder ved en konference på skolen, hvor skolens lærere, ledelse, bestyrelse sammen skoleforvaltningen og de politikere, der har fundet økonomi til ordningen, var til stede som tilhørere. Det var også repræsentanter for både den nationale forskning og den finske ambassade var tilhørere. I Finland har gratis skolemad været et tilbud i mange år.

I sit oplæg redegjorde Rie dels for de ernæringsmæssige aspekter, der er ved at udnytte tangens indholdsstoffer såvel m.h.t fedtprocenter som vitaminer og sporstoffer, men også de smagsmæssige værdier med tangen som smagsforstærker og salterstatningen og de miljømæssige gevinster, når man tænker på, at tangen hverken skal gødes, behandles mod ukrudt og skadedyr, pløjes eller gensplejses.

Skolemad skal ikke bare være noget, man tvinger i halsen på eleverne. Det er vigtigt, at der stilles krav til maden, så den både er velsmagende, sund og fremstillet af bæredygtige råvarer.

Tangen som ingrediens i skolemaden bidrager til at opfylde alle tre kriterier.
Nu mangler der bare, at skolen stiller kravet om tang i maden, og at producenten af skolemaden henvender sig – så er vi på vej.