9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Jod i tang

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Jod i tang

Af en eller anden grund er der kommet meget opmærksomhed omkring jodindholdet i tang, men store dele af jodindholdet kan fjernes ved iblødsætning.

Helt generelt indtager vi for lidt jod, og derfor tilsættes der blandt andet jod i almindeligt husholdningssalt. Fødevarestyrelsen skriver sådan i sine anbefalinger:

Konsekvense​r af for meget jod

Den øvre tolerable grænse for indtag af jod er 600 mikrogram pr. dag for voksne.

Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et meget højt indhold af jod i forhold til andre tangarter. Indholdet kan variere meget alt efter årstid og geografi.  

Ved at spise ét gram tørret tang af disse tangarter om dagen kan voksne få mere end 2½ gange det øvre tolerable indtag. Enkelte måltider med for meget jod er dog ikke et problem, da kroppen selv kan skille sig af med det. Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod på under 100 mg/kg i frisk vægt.

Tang kan derfor godt indgå i en varieret kost til voksne, men skal ikke spises hver dag. Man kan med fordel skylle tangen i varmt vand, hvorved en del af joden fjernes.

Og skriver sådan som særligt råd til personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen:

Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen bør være påpasselig med at spise tang.

Nu skal man naturligvis ikke bestride Fødevarestyrelensråd og vejledning. Vi anbefaler derfor heller aldrig vores kunder eller gæster at spise uhæmmet af de lækre tangprodukter, men fortæller, at 5 til 10 gram tørret tang om dagen, altså mellem 50 og 100 gram våd tang, er anbefalet af flere kilder, vi har tillid til. Samtidig fortæller vi naturligvis, hvilke tangarter der indeholder mest jod.

Det var derfor en kærkommen henvendelse, vi fik, da en studerende henvendte sig til os for at spørge om bidrag til en masteropgave om netop jod i tang. Hele spørgsmålet om jod, for lidt jod, for meget jod, effekterne af at indtage for meget jod osv.

Opgavens problemstilling var (lidt forenklet): Kan vi (i Danmark) lære noget af de traditionelle tilberedningsmetoder i hhv. Japan og Chile med henblik på at reducere risikoen for et for højt jodindtag, når vi ønsker at spise tang.

Og svaret var ja: Iblødsætning i koldt postevand (11 grader) i ca. 2 timer resulterer i en væsentlig fjernelse af jod – ca. 95 % bliver ekstraheret. Iblødsætning af tørret tang er mere effektivt end iblødsætning af frisk tang.

Det er da godt at vide.