9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Et kæmpetab for tangbranchen

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Et kæmpetab for tangbranchen

Vores kollega, Nordisk Tang, har indgivet en konkursbegæring.
For hele vores branche er det en mavepuster af format.

Og vi er kede af det – både på vegne af Nordisk Tang og de folk der lige så længe som vi har arbejdet intenst på at få spisetang ind i de danske køkkener og i den daglige madlavning og for os selv, der hermed mister en slags storebror. Ved flere lejligheder har vi haft rigtig stor glæde af den faglighed og det engagement som Kristian og Bjarne Ottesen og de øvrige ildsjæle bag Nordisk Tang har tilført samarbejdet i branchen gennem sparring og deltagelse i netværk og fælles markedsføring.

Tang som fødevarer er – trods en stigende interesse – tydeligvis stadig i sin spæde begyndelse. Og nu er vi så desværre en aktør færre til at udvikle, producere, markedsføre og forsyne markedet.

Og det er skidt for både branchen og forbrugerne. Vi havde meget hellere hørt, at der nu var startet en ny virksomhed. For ingen os af kan klare udfordringen alene og sikre, at efterspørgslen efter spisetang – den sundeste, meget velsmagende og helt igennem bæredygtige fødevarer fra havet – bliver tilstrækkelig stor til at det også kan lade sig gøre at drive sunde, velfungerende og også økonomisk bæredygtige forretninger.

Læsø Tang har fra starten valgt en forretningsplan og satset på at være en lokalt forankret nichevirksomhed med et forholdsvis bredt sortiment af tangprodukter til kvalitetsbevidste mennesker. Vi har ingen ambitioner om industriproduktion og verdensmarked.
Men vi har brug for nogen, der har de ambitioner, så det helt almindelige kendskab til tangens værdier som fødevarer bliver meget mere kendte og anerkendte og til hvis produkter, vi kan være det lille lækre alternativ.

Lukningen af Nordisk Tang var dagens rigtige dårlige nyhed.