Hvorfor økologi?

Læsø Tang omlagde til økologisk produktion 1. januar 2021.

I første omgang var det en lang sej kamp med Kystdirektoratet om at få defineret begrebet ”et anlæg”.
Det var en klar forudsætning hos Fødevarestyrelsen, at tangen skal høstes i et anlæg for at opnå ø-mærket.

Det lykkedes, og vi har fire godkendte områder / anlæg, hvor vi kan høste vild tang – eller dyrke tang, hvis vi skulle få den lyst – og hvor Fødevarestyrelsen holder et vågent øje med vores høstmængder, tørreprocesser og efterfølgende med vores forarbejdning af produkter i forhold til, at vi kun bruger økologiske råvarer ved fremstillingen.

Tilsynet laver de foreskrevne stikprøver og kontrolbesøg – og det er altid smilende, venlige og positive mennesker, der udfører deres arbejde og kigger os over skulderen. Kontrollen består primært i kontrol af vores registreringer – input og outputregnskaber sammen med de sædvanlige rengøringsskemaer, temperaturkontroller osv.
Økologicertificeringen medførte en stigning i antallet af pligtige skemaer og notatark fra ca. 15 til ca. 75.

Administrationen er ikke ganske simpel, og den givetvis også overdreven. Udgangspunktet synes at være, at det er i den økologiske producents interesse at snyde.
Men hvorfor skulle vi dog det?

Vi har også økologisk biavl, og selvom papirjunglen her er lidt mindre, så er der alligevel hvert år opgaver med ansøgninger og tidsfrister og udarbejdelse af markkort og dronningeregistrering og indberetninger.

Atter kan vi konstatere, at mange ypperlige mennesker er sysselsat med facilitere, mistænkeliggøre, kontrollere vores gøren og laden.

Begrebet økologi stammer fra midt i 1800-tallet fra Tyskland og betyder læren om naturens husholdning. Økologi, som vi kender det i dag, er dog ikke et videnskabeligt begreb, men en samlebetegnelse for nogle særlige kriterier for bæredygtig fødevareproduktion og et mere skånsomt forhold til naturen, først og fremmest defineret ved sin modstand mod brug af kunstgødning, kemiske ukrudtsmidler og overdreven brug af antibiotika.

I virkeligheden burde al tang på den måde defineres som økologisk, men det forskellige bearbejdede tangprodukter er naturligvis ikke økologiske, hvis ikke de øvrige råvarer og ingredienser også er det.

I dag kan økologisk fødevareproduktion defineres ved, at man afstår fra genmodifikation, kunstgødning og pesticider.

Det var jo næppe uden grund, at man opfandt genmodifikation, kunstgødning og pesticider – de giver helt sikkert en større, billigere, hurtigere produktion – men selvfølgelig kan man smage forskel.

Som økologisk producent har vi naturligvis ikke som mål at gøre produktionen mindre, dyrere og langsommere, men netop det bliver ofte konsekvensen – og det accepterer vi – for naturens og for vores egen skyld.

Lige nu oplever vi meget store prisstigninger på alting, lige fra søm, høns, til bananer og flyvemaskiner. Specielt mange dagligvarer er steget markant inden for de seneste måneder, og det ser desværre ud til at fortsætte.
Stigningerne skyldes, fortæller man, at der er krig mellem Rusland og Ukraine.

Det lyder ganske troværdigt.
Men det vil godt nok være skræmmende, hvis det bliver økologien, der taber krigen.

Og det, er der noget, der kunne tyde på, er ved at ske.
Mange dagligvareforretninger oplever, at den almindelige forbruger nu flokkes om de billigste fødevarer for at strække økonomien til det daglige (over)forbrug længst og mest muligt – som om ”mest er bedst”.

Måske kunne mindre gøre det, og forbrugeren kunne glæde sig over, at man selv i en krigshærget verden holder fast ved den tendens, der uden udsving har været gældende i næsten 50 år: at økologiske varer udgør en større og større andel af det samlede fødevareforbrug (og efterhånden også varer indenfor mere varige forbrugsgoder) – formodentlig fordi vi er mange der mener, at økologi handler om at sikre en levende og frugtbar jord – også til dem, der kommer efter os.