Grøn grød – med tang

I de seneste uger er vi flere gange stødt på artikler, reklamer og opskrifter for Professorens grønne Grød.

Begrebet Grøn grød blev lanceret tilbage i 2016 af professor i tarmsundhed Oluf Borby Pedersen. Deraf navnet: Professorens grønne grød.

Seneste udgivelse med baggrund i Oluf Borby Pedersens forskning og personlige erfaringer er bogen Mad til glade tarme af Mette Bender & Søren Lange på forlaget Turbine, og også Coops medlemsblad Samvirke har i sit februarnummer 2024 en artikel, hvor kokken Gorm Wisweh under overskriften Grødhoved tilbyder fire opskrifter. Opskrifterne er valgt blandt de 30 opskrifter, som Gorm Wisweh har udgivet i sin bog Grøn Grød – 30 blendede grønsagsboostere til mave, mund og sind, der også udgives på forlaget Turbine.

Det er opskrifter på lækker mad – og når det lidt gammeldags ord grød bliver forklaret som en blendede boostere, så taler de naturligvis også ind i en nutidig forståelse og til yngre mennesker.

Det handler om, at vi skal spise flere rå og ubehandlede grøntsager.

Professoren fortæller, at vi hver især slæber rundt på ca. 50 billioner bakterier i ´tarmene. Det svarer til ca. 2 kilo bakterier. Dem skal vi også føde på, når vi spiser.

Halvdelen er gode og vil os det godt, mens den anden halvdel er onde og vil påføre os alle mulige ærgerlige lidelser.
Heldigvis har de forskellige livretter, så vi bestemmer i nogen grad selv, om vi vil fodre de gode eller de onde og dårlige. De gode elsker grøntsager, frugt, urter og den slags, mens de dårlige foretrækker sukker, lyst brød, kød og fedt.

Vi har naturligvis med glæde set, at der indgår tørret tang i en del af opskrifterne. Ud af den samlede mængde på ca. et halvt kilo af den grønne grød, som det anbefales at spise dagligt, er der blandt ingredienserne ofte 15 – 20 gram tang.

Tang er altså blandt basisfødevarerne i et sundt dansk køkken.

Uden at være ernæringsekspert kan vi godt forstå denne beskrivelse:

Hvis man vil aktivere de gavnlige processer i tarmens kemifabrik, skal man sørge for at spise mange grove grøntsager, vælge groft brød og generelt sørge for godt med fibre i kosten. Grove grøntsager indeholder nemlig komplekse kulhydrater, som ens eget fordøjelsessystem har svært ved at omsætte, og som derfor når hele vejen ned til tarmbakterierne. Når tarmbakterierne omdanner kulhydraterne, laver de blandt andet kortkædede fedtsyrer, som man ved, modvirker betændelsestilstande i kroppen og forebygger f.eks. kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Kortkædede fedtsyrer er samtidig med til at opretholde en sund tarmvæg, der forhindrer skadelige stoffer i at trænge ud i blodet.

Lever man omvendt af hvidt brød og sukker, er der ikke ret mange kulhydrater tilbage i maden, når den kommer ned til tarmbakterierne, fordi den type kost er meget let omsættelig for ens egne fordøjelsesenzymer. Det betyder, at bakterierne i stedet kaster sig over proteinerne, og det er ikke godt, Når bakterierne omsætter proteiner, producerer de nemlig stoffer, som er forbundet med en forhøjet risiko for en lang række sygdomme.