Fem år med Læsø Tang

Det er fem år siden, vi besluttede os for at prøve, om der kunne blive en forretning og en arbejdsplads i at producere forskellige fødevarer med tang.
Det kunne der, og i dag har Rie svært ved at følge med efterspørgslen, og det har været nødvendigt at ansætte deltidshjælp i køkken og butik.
Det hele startede, da Rie for snart 10 år siden i Folkeuniversitetet overværede et foredrag med professor Ole G. Mouritsen fra Syddansk Universitet. Ole G. Mouritsen undrede sig over, at der ikke var nogen, der udnyttede den enorme ressource, som tangen udgør, og som havet omkring netop Læsø på grund af beliggenheden i Kattegat med stærk vandgennemstrømning, nærmest ingen forurening og meget saltholdigt vand havde det helt optimale betingelser for at høste og udnytte.
”Det må være mig, han tænker på”, var Ries øjeblikkelige reaktion, men der skulle alligevel gå nogle år, før tanken blev til handling.

Starten på virksomheden var temmelig usikker. Vi høster noget tang, og så tørrer vi det, putter det i poser, og så vælter det nok frem med kunder. Men sådan gik det ikke. Det var helt tydeligt, at forbrugerne ikke anede, hvad man skulle stille op med tørret tang, så det blev ikke nogen kassebasker. Først da Rie selv begyndte at producere forskellige specialiteter, og dermed viste, hvad tang kan anvendes til som fødevarer, kom der gang i salget. Der blev rørt pesto, syltet blæretang, bagt knækbrød, ristet chips, kogt sennep og syltetøj – og så kom interessen.
Høst i waders og levering fra garnfisker.

Selvom der er masser af tang omkring Læsø, så skal det jo altså i land, inden det kan bruges. Vi har aldrig, samlet tangen op fra stranden.
De kystnære arter høstes ved håndkraft, i ført waders og bevæbnet med en køkkensaks. De store tangarter, f.eks. sukkertangen, der vokser på ca. 10 meter vand leveres af en garnfisker i Østerby.

LAG (landdistriksmidler)har støttet to gange.
Efterhånden som salget blev større, blev der behov for udvidelser.
Køkkenfaciliteterne var stort set startet med inventar fra auktionen dengang man nedrev det gamle børnehus på Nexøvej i Østerby suppleret med en lille industriovn. Behovet for mere plads blev løst gennem udvidelse af køkkenet og nyt lager. Projektet blev støttet af Lag-Samsø, Ærø, og Læsø.
Anden gang LAG har støttet Læsø Tang er i forbindelse med to nuværende udvidelsesplaner. Det drejer sig om en tørrefacilitet, så der kan håndteres mere frisk tang og forbedringer i butikken, så den kan holdes helårsåben.

Generelt har Læsø Tang største udfordring været at sikre finansiering til alle planerne og udvidelserne. Bankens automatsvar har jo hver gang været et nej.

Økologisk produktion
Økologisk tang er måske i bund og grund noget pjat. Ligesom økologisk fisk. Kun hvis man dyrker tang på line eller opdrætter fisk i dambrug, kan man opnå økologisk certificering. Det har Læsø Tang tilsyneladende fundet en løsning på. Fødevarestyrelsen, der på mange måder har været væsentlig bedre end sit rygte, og som har hjulpet med råd og vejledning på mange måder, har godkendt, at hvis der afmærkes mindre havområder, hvor der kan holdes god kontrol med vandkvaliteten, så kan den tang, der høstes indenfor disse områder bliver godkendt og mærket som økologisk.
Det er Læsø Tangs forventning, at den første pose med økologisk tang ryger over disken tidligst næste forår.

Men ud over hele produktionsprogrammet, så er en væsentlig del af forretningen at formidle og fortælle om tang. Det sker gennem guidede ture og tangsafarier, hvor gæsterne selv får lov til at samle, artsbestemme og lave deres egen tangmad.
Den sidste aktivitet var med i underholdningsprogrammet om Læsø i TV2-serien Sæt pris på Danmark, hvor Flemming Møldrup og Troels Lyby duellerede om at gætte priser. De udtalte enigt efter oplevelsen ved Horneks, at det var en fantastisk oplevelse, og at prisen burde sættes op til det dobbelte.

Også i samarbejde med de øvrige tangproducenter i Danmark og gennem et bestyrelsesarbejde i Danish Seaweed Organization og i Tangnetværket er Læsø Tang med til at sætte fokus på havets grøntsager og alle dens muligheder som fødevare, energiressource, medicinske kvaliteter osv. osv.