Take Off sendt fra Læsø Tang
Mere end 800.000 danskere har hver dag stillet ind på DR P4.
Hver formiddag i løbet af sommeren sendes programmet Take Off med Jesper Bæhrenz som vært sammen med skiftende medværter og med Torsten ”Guttermann” Christensen bag teknikken. Det er Christian Kjeldsen, der researcher til programmerne, når de sendes fra Jylland og Fyn.
Mandag den 26. juni havde Take Off årspræmiere og Læsø Tangs gårdbutik var valgt som sendested og nærmest ombygget til et helt studie med skærme, lyd, mikrofoner, kabler og en hel masse andet udstyr.
En fantastisk oplevelse!!!!
Du kan høre eller genhøre programmet her: Take Off besøger Læsø Tang.
Spisetang med alle dets vidunderlige egenskaber var interessepunktet for programmets indhold.
Sammen med medværten Sara Maria Franch-Mærkedahl, der til daglig er vejrvært på TV2, var Rie en tur i vandet ved Horneks for at høste de lækre og friske skud af blæretang og lav klørtang som hjemme i køkkenet blev til knasende sprøde tangchips, der sammen med vores øvrige tangprodukter blev prøvesmagt i ”studiet” og fuldstændig faldt i radioteamets smag.
Jesper Bæhrenz fik på sin medlevende facon Rie til at fortælle og forklare hvorfor og hvordan, man bruger tang i sin daglige mad.
Læsø har så meget at byde på, og det var naturligvis vores held, at Take Off i sommerlandet åbnede 2023-turneen med at fortælle historien om vores tang fra Læsø.
Seneste kommentarer