Læsø Tang har flere forskellige tilbud til grupper i alle størrelser og med deltagere i aldre – og vi har lang erfaring i at formidle og fortælle, så alle får en god og aktiv oplevelse.
Turene bestilles ved at kontakte os på telefon eller på mail.
Guidet tangtur ved Stranden – Turene tilbydes kun uden for højsæsonen, altså uden for skolernes sommerferie.
En guidet tangtur foregår på stranden, hvor deltagerne indsamler og lærer om de forskellige tangarter og smager på forskellige tangprodukter lige fra almindelig tørret tang over tangchips til syltetøj, hvor noget af det almindelige sukker er erstattet af sukkertang.
Samtidig fortælles om, hvordan umamien i tangen kan reducere behovet at tilsætte salt i maden. Der vil ligeledes blive fortalt om de mange andre muligheder for anvendelsen af tang i både industrien, medicin, gødning og foder m.m.
Deltagertal: op til 25
Varighed: 1 ½ time.
Sted: Storedal
Pris: kr. 1350,- incl. smagsprøver
Ring eller skriv til Rie for flere oplysninger og aftale: mobil: 20234911 eller tl@tofteladen.dk
Mini-foredrag om tang i Læsø Tangs gårdbutik
Et foredrag, der foregår ved virksomheden Læsø Tangs gårdbutik og produktionskøkken i udkanten af Byrum.
Her vil der blive fortalt om Tang, alle dens typer, hvordan den høstes, anvendes i fødevarer og på mange andre måder i fx industrien. Der vil være mulighed for at smage på nogle de forskellige produkter der sælges i gårdbutikken.
Deltagertal: op til 25
Sted: Doktorvejen 16
Pris: kr. 450,- pr. 1/2 time incl. smagsprøver.
Ring eller skriv til Rie for flere oplysninger og aftale: mobil: 20234911 eller tl@tofteladen.dk
Om Læsø – set fra Læsø
Et (humoristisk) foredrag om Læsø med hovedvægten på øens situation som landets mindste kommune.
Foredraget indeholder en kort gennemgang af Læsøs kulturhistorie og dagliglivet for 1800 fastboende, herunder barnelivet og skolen, fritidslivet, erhvervsmulighederne, fiskeriet og turismen.
Desuden en let gennemgang af ”det særlige” ved Læsø: salthistorien, tanghusene, de store og beskyttede naturområder, den brune mod den gule bi, hummerfiskeriet osv.
Desuden en lille orientering om forskellige kommunalpolitiske emner, bl.a. de tanker Læsø Kommune gør sig i forhold til overlevelse som selvstændig kommune, vækst, udligningsordninger og tilskud m.v.
Deltagertal: ubegrænset
Varighed: helst ikke under 1 time.
Sted: aftales nærmere
Pris: kr. 700,- pr. time.
Fortæller: Leif Ladefoged, leif@tofteladen.dk, mobil: 29250919
Tanghusene.
Tanghusene er Læsøs allerstørste ”seværdighed”. Det er kulturhistorie i verdensklasse – og de aspirerer til at blive optaget på Unescos verdenskulturarvsliste.
En gang var det flere hundrede tanghuse på Læsø, men efter 300 – 400 år begyndte de stille og roligt at forfalde, og ingen var i stand til at sikre deres bevarelse, da der ikke kunne skaffes ålegræs til formålet og ingen kunne udføre håndværket:
Men så skete der noget. Store fonde gik sammen med Slots- og Kulturstyrelsen og besluttede at redde de sidste huse.
Foreløbig er 12 huse blevet gennemgribende restaurerede, og der er stadig penge til at redde yderligere 10 -12 huse.
Foredraget kan holdes næsten hvor som helst:
- i et mødelokale med projekter,
- som et indslag i forlængelse af morgenmad eller frokost i restauranten eller
- som en aktiv cykeltur langs Tanghusruten
- som del af en bustur
Deltagertal: ubegrænset
Varighed: ca. 1 time + evt. cykel- eller gåtur langs tanghusruten
Sted: aftales nærmere.
Pris: kr. 400,- pr. halv time / kr. 700,- pr. time
Fortæller og turguide: Leif Ladefoged, leif@tofteladen.dk, mobil: 29250919
Tangsafari – Turene tilbydes kun uden for højsæsonen, altså uden for skolernes sommerferie.
Tanghøst og mad over bål.
Sammen høster vi tang som tilbehør og ingrediens til menuen, der tilberedes over bål.
Voksentur med masser af viden, sjov og god smag. Der tages forbehold for meget dårligt vejr.
Deltagertal: max 8 voksne
Sted: Horneks
Varighed: 2 timer
Pris pr. deltager: kr. 295,-
Ring eller skriv til Rie for flere oplysninger og aftale: mobil: 20234911 eller tl@tofteladen.dk