Tang er et andet ord for makroalger. Det er også det gamle nordiske ord for planter, der vokser i havet.
Tang har ikke rødder, men vokser på stenene i havet.Tang har til alle tider været anvendt til mange forskellige formål – et af formålene har været som fødevarer for både dyr og mennesker.
Det er specielt i Asien, at tangen har bevaret sin status som daglig føde for mennesker. Af en eller anden grund spises der ikke meget tang i den vestlige verden.
Men det er samtidig en kendsgerning, at den vestlige kost indeholder for meget mættet fedtstof og for lidt umættet. Det medfører livsstilssygdomme og andre ondskabsfulde lidelser. Det kunne daglig indtagelse af tang være med til at forebygge.
Men vi har altså valgt næsten ikke at spise tang i vesten. Det er dumt, for tangens sammensætning af forskellige næringsstoffer, herunder de essentielle fler-umættede fedstsyrer, er noget nær ideel for menneskeføde.
Men hvad er tang?
Tang – de store havalger – makroalgerne kan inddeles i tre hovedgrupper: Brunalger, rødalger og grønalger. Der findes omkring 10.000 forskellige arter. Langt de fleste tangarter er spiselige. De er efter sigende ikke alle lige velegnede at spise, enten fordi de er for seje eller fordi de ikke smager godt.
En del tangarter er imidlertid velegnede og helt oplagte ingredienser i den daglige mad.
Man kan tilsætte tang i alle sine almindelige retter i hverdagen, med henblik på at gøre retterne sundere og mere velsmagende.
Man kan betragte tang som et krydderi og evt. ligefrem knuse den tørrede tang med en morter eller i en foodprocessor.
Tang er en smagsforstærker, da den bidrager med smagen umami. Umami smag fremhæver de andre fire smage som er surt, sødt, salt og bitter, og.tang kan f.eks. bruges som erstatning for boullion i supper og saucer.
Tang kan smage både sødt og salt, alt efter hvilke tang, det er, og hvordan den er tilberedt.
Tang kan bruges i salater, hvor den hakkes i små fine stykker eller strimler.
Man kan også fritere, sylte eller marinere tang.
Man kan spise hele stykker frisk eller kogt tang.
Man kan lave tang chips, søl er rigtig god til det.
I dressinger er tang super godt, man kan f.eks hakke det i små stykker med hvidløg og blande i mayonaise. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænserne.
Læsø Tang udfører det “hårde arbejde”: tangen høstes, den renses, tørres og pakkes.
Vi har valgt at koncentrere os om fem forskellige tangarter, der tilsammen dækker et meget bredt anvendelsesområde i madlavningen.
Sukkertang
Sukkertang hører også til brunalgerne. Den kan have en op til 3 m lang, oftest bølget bladplade, der er 10-30 cm bred. Bladpladen sidder på en kort stilk, der ender i den “fod”, der holder den fast på sin sten på 1-30 m´s dybde i alle vore farvande.
Når sukkertang tørrer, dannes der gerne et sødt smagende, hvidligt overtræk af mannitol på den bladplade, heraf navnet.
Sukkertang skal koges i ca. 20 min, da den ellers er for sej og salt.
Sukkertang indeholder alle vigtige mineraler: calcium, kalium, mangan og jern, og også sporstofferne mangan, zink, chrom og kobber. Den har også et højt indhold af iod, faktisk så meget, at man anbefaler, at man ikke spiser for meget af den. Den indeholder store mængder mono-natrium-glutamat (MSG), som giver umamismag.
Sukkertang kan anvendes i supper, i salater, i varme retter og i granuleret form som drys og smagstilsætning.
Blæretang
Blæretang er en brunalge. Den er udbredt over det meste af verden.
Man ser tit, at blæretangen har sat sig fast på en lille sten, og det gør den med en hæfteskive. Tangen holder sig oppe i vandet ved hjælp af nogle luftblærer, der sidder to-og-to fire-fem centimeter fra spidsen af tangens blade.
I gamle dage brugte man blæretangen til at helbrede sygdomme i tarme og i mave.
I dag er det en anerkendt spisealge. det er de yderste og yngste skud på tangen, der er særlig velsmagende. Disse skud giver en dybgrøn farve. Smagen er kraftig jodsmag og temmelig salt.
Den er rigtig god i kogte retter og supper eller knust over en salat.
Savtang
Savtang er en lidt luftig og ru tangart, der tilhører blæretangfamilien. Tangen er brun og overfladen er lidt læderagtig.
Savtang er 30-60 cm høj og med fladt, gentagne gange gaffelgrenet løv, der har 2-3 cm brede, båndformede flige med savtakkede kanter og tydelig midtribbe. Der er ingen flydeblærer, som hos Blæretang. Den er flerårig.
Savtang kan danne store bestande fra tæt under lavvandslinjen og ned til ca. 4 m´s dybde.
Savtangen har en lidt sødlig smag. Den skal helst koge i ca. 10 minutter for at bryde den naturlige lidt seje konsistens.
Som granulat eller i småstykker vil savtangen berige næsten enhver sammenkogt ret med umami-smag.
Og som chips er savtangen meget velegnet og let at håndtere.
Fingertang
Fingertang, som ses på billedet er en bladtang. Det er en brunalge med masser af anvendelsesmuligheder.
Kan man finde den frisk, kan man f.eks. pakke den rundt om fisk og koge fisken i indpakningen. Men den er også meget velegnet i salat, i supper og som ingrediens i brød.
Mange anvender den i kager og andet bagværk.
Man skal være lidt opmærksom på et meget stort jodindhold i fingertangen – det gælder for resten også sukkertangen, der kan anvendes på stort set samme måde.
Søsalat
Søsalat er en meget almindelig grønalge, der vokser ved de fleste kyster. Den fine grønne søsalat vokser utroligt hurtigt. Hvis man har en kvadratcentimeter alger, så vil de i løbet af 26 dage vokse til en kvadratmeter, og det er en biomasseforøgelse på 900 gange.
Søsalat har et meget højt proteinindhold og meget lavt fedtindhold i forhold til andre tangarter.
Den kan spises rå i salater, hvor den tilfører en blød og delikat struktur og samtidig en kraftig smag. Den kan også tørres og ristes og anvendes i alle mulige sammenhænge i varme retter, supper osv. Det er bedst ikke at koge længere end 1 minut da den ellers koger ud.
Søsalat kaldes og så havsalat.
Billedet viser rørhinde, der er en af de forskellige arter af grønalger.
Tang betragtes stadig som en lidt eksotisk fødevare. Tiden arbejder imidlertid for tang som en helt almindelig del af kosten. Der er en stigende forståelse for, at tang er havets bidrag til grønsagsmarkedet.
