9940 Læsø
+45 2023 4911 / +45 2925 0919
tl@tofteladen.dk

Opskrifter

Spisetang fra Danmarks reneste farvand

Der findes efterhånden et stort antal kogebøger, der indeholder mange gode opskrifter, hvor tang indgår som ingrediens.

I webshoppen kan du f.eks. købe

Anita Dietz og Liselotte Andersens bog Tang – et hav af mad er allerede blevet en klassiker i tangkøkkenet.
I denne bog får du 45 opskrifter, der hjælper dig i gang med at tilberede mad med tang.
I bogen finder du også et smagskort, så du nemt kan se, hvilke arter, der giver hvilken smag, og hvilke retter, de forskellige arter er særlig gode i. Og skulle du få lyst til selv at samle tang, er der også en oversigt over de danske, spiselige sorter, du kan finde i naturen og gode råd til, hvordan du behandler det.

Tangkogebog af Gorm Wisweh af Heine Max Olesen.
“Tang – en kogebog med saft og kraft fra havet” er en kogebog, der introducerer tang som råvare for hjemmekøkkenet. Tang er meget mere end “bare” sundt – tang er en fremragende smagsgiver og er i disse år noget af hypede i den gastronomiske branche.
Tangmel, tangsalt, tangolie og andre tangprodukter gør sit indtog også i supermarkederne, og friskhøstet eller tørret tang bliver ikke bare brugt som råvare på de finererestauranter, men er også ved at gøre sit indtog i mange private køkkener. Enhver kan være med, blot de har kogebogen i hånden.

Ole G. Mouritsens bog: Tang – grøntager fra havet er egentlig ikke en kogebog, men den indeholder mange rigtiugt spænden opskrifter – og oveni får man en masse fakta-viden om tang.


Selvom det er godt at have en kogebogsom vejleder, så er det altid sjovt at eksperimentere, og det er bestemt lovligt.

Når man laver mad med tang skal man altid være opmærksom på, at tangen skal være frisk og have en duft af ingenting eller en duft af hav og salt. Køber man tørret Læsø Tang behøver man ikke bekymre sig om friskheden. Den var frisk, da den blev tørret og pakket, så den er frisk, når du pakker den ud og skal bruge den.

Man skal også være opmærksom på, at tang er  en grønsag, Den er sund, men det er kun en ingrediens i maden. Det er ikke en fødevare, der skal serveres som det eneste på tallerkenen.

Tangen smager selvfølgelig af tang, men forstærker samtidig de øvrige ingrediensers egen smag.

Målet med nedenstående opskrifter er at inspirere til at komme i gang med at bruge tang i madlavningen.

Opskrifterne er enkle, lettilgængelige og de er valgt, så du kan afprøve både bagning af brød med tang, opleve tang i en sammenkogt ret og sammen med fisk samt bruge tangen som en vigtig og markant ingrediens i en frisk salat. Den eneste ret, hvori tangen står alene (næsten alene) er tangchipsene – men det er jo heller ikke rigtig mad – det er slik.

Selvom tang er sundt, så er enhver overdrivelse jo usund. Tangens gode indhold kan også bliver for meget, og det kan ikke anbefales at indtage mere end mellem 5 og 10 gram af de jodholdige tangarter (sukkertang og fingertang) om dagen.

Vi begynder med lidt sødt.
Tang i kager lyder måske underligt, men prøv f.eks.

Rødebedekage med sukkertang

Ingredienser:
2½ dl. Sukker
2 æg
1½ dl. smagsneutral olie
2½ del. Mel
1 tsk. Natron
1 tsk. Kanel
10 gr. knust eller granuleret sukkertang
200 gr. fint revet rødbede
50 gr. mørk kogechokolade

Sådan gør du:
Sukker og æg piskes skummende og luftigt.
Olien røres forsigtigt i.
Mel, natron og kanel blandes og røres i sukker- og æggemasssen.
Sukkertangen og de revne rødbeder røres i dejen lidt ad gangen.
Chokoladen hakkes groft og vendes i dejen til sidst
Dejen hældes i en springform.
Kagen bages ved 175 grader i 45 – 60 minutter.
Kagen afkøles inden servering.
Som pynt kan kagen dekoreres med et drys flormelis.


I brød sætter tangen et friskt og krydret aftryk.
Det gælder f.eks. i
Bradepandebrød med blæretang

Ingredienser:
50 gram gær
3 dl mælk
3 dl lunkent vand
1 spsk. granuleret blæretang (eller sukkertang)
1 tsk. Læsø Salt
1 tsk. Lynghonning
225 gram hvedemel
225 gram speltmel

Tangpesto

Sådan gør du:
Alle ingredienserne blandes og melet æltes i lidt af gangen.
Bagepapir lægges i bradepanden, og dejen fordeles i et ensartet lag på papiret.
Tryk dejen helt ud til siderne.
Brødet smørres med Tangpesto og stilles til hævning i ca. 30 min.
Brødet bages i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 20 min.


Koldthævede boller med blæretang

Ingredienser:
5. dl. koldt vand
20 gram gær
1 spsk. groft salt
1 spsk. Lynghonning
5 spsk. knust tørret blæretang
200 gram grahamsmel
ca. 400 gram hvedemel
1 spsk. Olivenolie

Der kan bruges savtang i stedet for blæretang.

Sådan gør du:
Hæld vandet i en skål, og opløs gæren i vandet
Tilsæt salt, blæretang og honning.
Tilsæt herefter grahamsmelen og ælt det godt sammen inden hvedemelen tilsættes lidt efter lidt.
Dryp olien over dejen.
Dæk dejen med husholdningsfilm og stil den koldt mellem 8 og 16 timer.
Bollerne formes og sættes på badepladen.
Bages ved 225 grader i ca. 20 minutter




Der kan laves en masse spændende salater, hvor tangen kan indgå som en ligeværdig ingrediens, f.eks.
Skaldyrssalat med blæretang

Ingredienser:
1-2 spsk. Blæretangsgranulat
½ kg små (helst nye) kartofler
100 gr. spinatblade
20 stk. cherrytomater
150 gr. krabbekød
150 gr. rejer
150 gr. muslinger

Krabbekød, rejer og muslinger kan købes på dåse.
(Det kan anbefales at skifte disse ingredienser ud med friske – og f.eks. erstatte rejerne med friske jomfruhummer)

Dressing:
1 dl. Vindruekerneolie
1 dl. Balsamikoeddike
1 knust hvidløg
salt
peber

Sådan gør du:
Blæretangsgranulat udblødes i kogt vand i ca. 15 minutter. Herefter hældes tangen gennem en si.
Kartoflerne koges, men skal stadig være faste.
Efter afkøling skæres kartoflerne små i tern.
Spinatbladene skylles og hakkes let.
Tomaterne skylles og skæres i halve.
Alle ”de grønne” ingredienser blandes med kødet fra rejer, muslinger og krabber.

De forskellige ingredienser i dressingen blandes og røres sammen.

Retten kan serveres som frokostret, forret eller evt. som hovedret

Flûtes serveres til.


Kikærtegryde med tang

Ingredienser:
200 gram tørrede kikærter
2 spk. Vindruekerneolie
1 – 2 tsk. karry
300 gram gulerødder skåret i stave 300 gram kartofler skåret i både
300 gr. fint snittet spidskål
1 finthakket løg
10 – 20 gram tørret blæretang eller sukkertang
2 dl. vand
Salt
Peber

Sådan gør du:
Kikærterne lægges i blød og koges efter anvisningen på emballagen
Karry svitses i olien.
Det hakkede løg tilsættes.
De øvrige grønsager, tang og de kogte kikærter tilsættes og svitses med i ca. 5 minutter ved moderat varme.
Tilsæt vand og lad retten småkoge i 15 minutter.
Retten smages til med salt og peber.

Serveres evt. med et drys persille og ristet rugbrød.