Er det mon sundere at spise sukkeret i vingummi end i flødeboller?

De fleste vil sikkert svare nej på spørgsmålet. Sukker er vel sukker – uanset hvordan og i hvilken forklædning, det serveres.

Men kan man nu være sikker? I forhold til jod og bly gælder det i hvert fald ikke, at jod er jod og bly er bly. Her er jod og bly fra tang nemlig farligere end jod fra toskallede bløddyr. Det har EU besluttet – og så må det jo være rigtigt.

Et nyt EU-forslag om grænseværdier for indhold af bly, jod og uorganisk arsen fra marine produkter fastlægger forskellige grænser for f.eks. bly-, jod- og arsenindhold pr. gram tang og pr. gram musling. Mennesker kan altså tåle mere bly, jod og arsen, hvis det stammer fra en musling, end hvis det stammer fra tang. I praksis betyder det, at man kan tåle ca. 1 mg/kg bly, hvis det kommer fra tørret tang og 1,5 mg/kg, hvis der stammer fra toskallede bløddyr i våd lage. Enhver kan regne ud, at det medfører en markant højere tilladt belastning pr. indtaget gram bløddyr i forhold til indtaget pr. gram tang. Hvis man udtørrer en musling, bliver der jo ikke meget tilbage, men blyindholdet er nok det samme, som da den var våd og lækker.

Læsø Tang har sammen med andre aktører på tangmarkedet – både forskere og virksomheder, der er medlemmer af AlgeCenter Danmark – sammenfattet et høringssvar til EU-forslaget.

Vi er naturligvis enige i, at det er vigtigt at fastsætte grænseværdier for både bly, kviksølv, cadmium, pesticidrester, PFAS, dioxiner, mikroplast, skimmelsvampegifte, arsen, jod og alt muligt andet farligt og uvedkommende i vores daglige føde. Men vi opfordrer naturligvis også til, at grænseværdierne sættes ens for de enkelte stoffer i forskellige fødevarer, og at de sættes efter proportionalitet og efter relevante og evidensbaserede kriterier.