UA-56799235-1
Om os

Læsø Tang

- en del af Tofteladen

En sund hilsen fra havet

Spisetang fra Danmarks reneste farvand.

Sundt, velsmagende og bæredygtigt

Om os

 

Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang - tang høstet ved Læsøs rene kyster.

 

Som udgangspunkt mener vi, det er bedst, at vi spiser mad, som vi selv producerer. Allerhelst i f.eks. haven, stalden eller hønsegården.

Mange ting kan høstes i naturen - og tangen kan altså høstes i havet.

Vi mener ikke, der er gode grunde til at importere tang i store mængder fra fjerne lande, når vi ligeså godt kan høste og spise vores egen tang - høstet lige rundt om Danmark.

 

Læsø Tang høstes som frisk tang. Herefter renses den og tørres i ovn ved max. 50 grader, håndsorteres og vakuumpakkes.

 

Trods stor omhu kan det ikke undgås, at der kan findes spor fra havet i tangen. Det kan være spor efter fisk og skaldyr. Derfor bør man altid kontrollere for evt. oversete urenheder. men sådan er det jo med alle fødevarer.

 

Læsø Tang koster ca. 2 kroner pr. gram + forsendelse. Det er omtrent samme pris, som du skal betale for den tang, der er sejlet hertil fra den anden ende af verden.

 

Læsø Tang sælges i vakuumpakkede poser eller breve med et nettovægtindhold på 10, 20,, 50 og 100 gram.

Desuden forarbejdes og sælges færdigvarer: tangchips, tangpesto, syltet blæretang, tangknækbrød og tangbiscottis.

 

Tangen opbevares indtil salget i luftætte bokse og vakuumpakker.

Tangen påvirkes derfor ikke af hverken luft eller fugt, og den bevarer sin friskhed.

Men det er ikke slet ikke nødvendigt at tangen er frisk.

I Japan betragtes tang, der er lagret i mere end 10 år, som en særlig delikatesse.

 

Læsø Tang sælger altid disse tangarter:

Sukkertang og fingertang, der begge hører til bladtangarterne

Blæretang og savtang, der tilhører familien fucus (brunmalger af blæretangsfamilien)

Søsalat eller Havsalat, der er en grønalge.

Ofte har vi andre tangarter på lager.

 

Et dagligt forbrug på mellem 5 og 10 gram tørret tang anbefales. Det sikrer bl.a. tilstrækkelig med jod i maden.

 

Tangen sælges dels fra vores butik på Læsø - ring til 2023 4911- og dels fra netbutikken.

Vi glæder os til at dele vores interesse for tang med dig - og vi glæder os til at betjene dig i butikken: Læsø Tang netbutik

 

Med venlig hilsen

Læsø Tang

Fødevarestyrelsen kontrollerer naturligvis Læsø Tang og de forhold, hvorunder der produceres.

Læs fødevarestyrelsens kontrolrapport ved at klikke på rapport-ikonet.

Produktionen

Tang vokser hele året - mest i det tidlige forår.

Høsten foregår for det meste ved håndkraft.

 

På billederne ses Rie med kurven på vej ud efter frisk tang ved Stokken på Læsø.og en af de lokale fiskere, der afleverer dagens høst af frisk sukkertang fra det dybere vand uden for Læsø.

 

Når tangen er høstet, det vil sige, at de friske skud er klippet af ude i havet eller tangplanterne er rykket af de sten, hvorpå de vokser, så køres tangen hjem til forarbejdning.

 

Forarbejdningen foregår ved at tangen skylles og sorteres og renses for alle urenheder.

Hvis vejret tillader det, fortørres tangen af sol og vind i nogle timer, hvorefter den færdigtørres i tørreovn ved max. 50 grader i seks til otte timer.

Så er den klar til at blive vejet og pakket.

Den tørrede tang vejer kun ca. 10 % af den våde tang, 25 gram tørret tang svarer altså ca. 250 gram frisk, våd tang.

Og så er den parat til at blive solgt og spist.

Læsø Tang - Tofteladen I/S

Telefon: 2023 4911 / 2925 0919

Rie Toftelund og Leif Ladefoged

Doktorvejen 16,

cvr.nr.: 34505861

9940 Læsø

Danske Bank,

kontonr. 4780 0011121586